Disse spørgsmål og flere af slagsen stillede venner og bekendte mig. Gode spørgsmål som jeg kun havde korte og uklare svar til. "Jeg ved det ikke helt" - svarede jeg. "Jeg ved bare, at jeg har brug for at heale mit hjerte, skabe et rum for mig selv, hvor jeg kan "trække vejret" og reflektere uforstyrret, og væk fra dagligdagen. Jeg har brug for at finde ro inde i mig selv, se nærmere på mit liv og mærke mig selv. Jeg har brug for at finde hjem til mig selv igen. Jeg har ikke nogle specifikke forventninger men til gengæld, lover jeg mig selv, at være åben og "vågen" på rejsen. For jeg VED, at jeg vil få præcis dét, som jeg har brug for, og som jeg er klar til at modtage. Jeg ved ikke hvad det er, men det er dét jeg vil finde ud af."
Jeg var fyldt op, træt af at være stærk og skulle klare hele verden, handle, være "oppe i mit hoved" og alt, alt for lidt "i mit hjerte". Jeg var energiforladt efter nogle hård år med to teenage piger i huset, en ægtefælle der blev alvorlig ramt af sygdom og en pludselig skilsmisse. Følelserne raslede inde i mig og tårerne pressede på - med og uden grund. Sorg, indre smerte, fortvivlelse var blot nogle af de følelser, som sad på spidsen og havde hoppet sig op i mig igennem de sidste år. Jeg følte mig vred og svigtet. Og nu var det nok! Nu var det tid til at være i mit eget selskab, på en måde, der gav mulighed for lange tænkepauser og refleksioner, så jeg kunne begynde at "rydde op", genfinde livsglæden, sætte kursen mod en retning, der føltes rigtigt for mig, og finde vejen hjem til mig selv og min sandhed..
Camino vejen har både religiøs og åndelig betydning. Jeg har aldrig været religiøs og jeg i stedet valgte den mere åndelige søgen. Det siges, at Camino vejen ligger direkte under Mælkevejen og følger jordens energilinjer (også omtalte som jordklodens blodår eller nervesystem), hvis energi stråler med en meget høj frekvens og når oplevet af en menneskelig bevidsthed, fremkalder den klarhed i tanker, oplevelser, erindringer og åbenbaring.
Dét der motiverede mig om at gå Caminoen var mere søgen efter den del, og i håbet på, at jeg vil kunne finde vej hjem til mig selv. Men det var også udfordringen, der lå i at gå mange km. dagligt, (næsten) alene med mine tanker, samt dét, at give mig selv lov til at være sårbare undervejes og at overgive mig til det der kommer til mig.
"Appel til hjertet", som jeg skrev inden jeg tog på rejsen, taler netop om denne overgivelse.
Kære hjerte, hjerte mit!
Hvor dog kender du til smerte, og hvor dog kender du til smil.
Når du græder, og når du smiler,
er du mit og er mig kære.
Kære hjerte, græd dog ikke!
Jeg vil åbne dine porte, og jeg vil lade lyset komme ind. For du er mig kære, og du står mig nær!
Du vil elskes, du vil glades.
Du vil elske, og du vil glade.
Kære hjerte, vær mig tro! Vis mig vejen, og giv mig tro! For jeg vil elske helt og højt, og jeg vil elskes ligeså højt. Lad os holde hånd i hånd! Og lad os knytte sande bånd!
Kære hjerte, jeg er din. Jeg vil lytte, jeg vil lege,
jeg vil "flirte", jeg vil fejre.
Kære hjerte, du er min ven. Du er her for mig hver dag.
Vis mig vejen og giv mig tro. Så vil, og kan jeg, være dig tro.
Maj, 2023
"Det handler om at give sig selv lov til at åbne sit hjerte, turde være sårbar, se på sine egne skygger og komme hjem til sig selv "
At gå Caminoen tager os gennem forskellige faser:
Tilvænningsfasen: Den enkeltes dagsrytme, de mange kilometer vi går i skønne omgivelser og stilhed, får os til at sætte tempoet ned og give slip på vores travle hverdagsliv. Det fjerner den indre støj mere og mere, for hver dag der går, og inviterer til fordybelse og refleksion.
Den "rensende" fase: Vi vænner os til Caminoens rytme og fredfyldte stemning og vi begynder at smide vores facader. Vi åbner op for hjertet og vi kommer i dybere kontakt med os selv. Den ”rensende” fase begynder. Eksistentielle spørgsmål om vores liv og os selv begynder at dukke op. Spørgsmål som ”Hvem er jeg?”, ”Hvad er vigtigt for mig?”, ”Hvad vil jeg?” og ”Hvorfor?”. Og det er her, vores sanser skærpes og vi bliver sårbare. Men i netop denne fase, kan vi åbne op for nye indsigter og perspektiver, og kan modtage de svar, som vi er KLAR til at modtage.
Men der er to andre faser, som vi tit overser, men som er ligeså vigtige for både vores oplevelse på selve rejsen og for de resultater vi skaber for os selv efter rejsen.
Den forberedende fase (før rejsen): Det er perioden inden vi tager af sted. Typisk bruger vi enorm meget tid på at tænke om de praktiske og organisatoriske ting som f.eks. – Hvilke sko skal man vælge, hvilken rygsæk skal man have, hvilket tøj man skal pakke, osv. Alle er vigtige overvejelser men fjerner os fra endnu vigtigere tanker, som f.eks. refleksionerne over hvorfor vi i første omgang gerne vil på Caminoen og hvad håber vi på, at vi vil få ud af det. Tit ved vi ikke helt selv eller vi tror, vi ved det. Men når vi rammer Caminoen, bliver vi overraskede over alle de andre ting, der dukker op for os. Alligevel, kan denne fase hjælpe dig med at sætte intention for dig selv og forberede dig mentalt til rejsen og den ”rensende” fase.
Bearbejdningsfasen (Post-Camino): Dette er muligvis den mest udfordrende og sårbare fase. Den kan vare længe og det er her vi bliver testet – ikke fysisk men mentalt. Det er her vi kan komme til at føle os alene med vores nye tanker, indsigter og følelser. Vi har taget hul på eksistentielle spørgsmål under rejsen, kommet frem til nye tanker og indsigter, mærket og kigget dybt i vores indre. Og nu er tiden til at samle op på disse og gribe os selv. Spørgsmålet er – kan vi gøre det alene?
Camino Coaching Journal kan være din indre vejviser og støtte før, under og efter rejsen. Læs mere her.